©  Foto:

Natureventyr.nu

Tag med over 175.000 børn og voksne på en spændende oplevelse i naturen gennem Natureventyr-appen.

Oplev naturen kapitel for kapitel med appen Natureventyr

Vælg blandt over 200 lokale eventyr, der gør det let og underholdende for voksne at tage børn i alderen 4-9 år med på opdagelse i naturen. Appen guider jer langs børnevenlige stier, hvor I oplever unikke eventyr, skræddersyet til netop det område, I befinder jer i. Resultatet er en gåtur fyldt med fantasi, leg, udfordringer og masser af bevægelse.

En gåtur fuld af sjov
Med Natureventyr gør vi det nemt og sjovt at tage på eventyr. Appen er brugervenlig og giver dig både forslag til destinationer samt anvisninger om, hvordan du kommer dertil - uanset om du er i bil, på cykel, med bus eller til fods.

Når I ankommer, viser appen jer den rute, I skal følge, mens I udforsker naturen. Undervejs bliver I mødt af sjove udfordringer, som både børn og voksne kan deltage i.

Sådan kommer I i gang:

  • Vælg dit eventyr
    Vi har udvalgt de mest børnevenlige ruter, som er fyldt med fantastiske fortællinger.
  • Kom frem til start
    Appen viser jer vejen til startpunktet og fortæller, hvilke faciliteter der er på stedet.
  • Følg rutekortet i appen
    Kortet i appen guider jer, og kapitlerne aktiveres automatisk, når I nærmer jer de områder, hvor handlingen foregår.

Hvert Natureventyr er unikt skrevet til det specifikke område, I udforsker. Med appen i hånden kan I forvandle Svanninge Bakker til Dragernes Dal, og en skjult hule ved træernes rødder bliver pludselig indgangen til rævens hemmelige bolig. Eventyrene bygger på områdets historie, geografi og natur, så I lærer noget nyt undervejs.

Eventyrene bidrager til mere vild natur

Natureventyr samarbejder med Den Danske Naturfond og donerer 1 krone for hvert fuldført eventyr. Disse midler går til bevarelse og udvidelse af vilde naturområder i Danmark.

Download appen og find dit næste eventyr i nærheden!