Kluns Secondhand
Hvad er Klunssecondhand?
Klunssecondhand er en kurateret secondhand-tøjbutik beliggende på Klaregade 25, Odense C. Når vi siger, at butikken er kurateret, betyder det, at sortimentet består af nøje udvalgte brugte beklædningsgenstande. Her finder du alt fra velkendte high-end mærker til streetwear og vintage-godter.
Hvad vil Klunssecondhand?
Klunssecondhand fokuserer på bæredygtighed, inklusion og muligheden for at finde unikke secondhand-beklædningsgenstande af høj kvalitet – alt sammen til en fair pris.
Hvordan fungerer det?
Butikken arbejder med kommissionssalg, hvilket giver kunderne mulighed for at sælge deres tøj gennem butikken (læs mere om proceduren på vores webshop og Instagram-profil).
Da Klunssecondhand er en kurateret genbrugsbutik, tager vi kun imod udvalgte varer. Hvilke mærker og items vi vælger at have på bøjlerne, afhænger af flere kriterier:
- Kvalitet: Tøjet skal være i god stand.
- Hygiejne: Alt tøj skal være rent og velholdt.
- Stil: Tøjet skal passe ind i butikkens æstetik.
- Fast fashion: Vi undgår som udgangspunkt "fast fashion"-mærker.
Hvis du vil lære mere om butikkens stil, kan du kigge forbi eller besøge os på Instagram: @klunssecondhand