H.J. Hansen - Vin og delikatesser
H.J. Hansen på Vesterbro er del af en dansk kæde med mere end 50 butikker, der alle vægter kvalitetsvarer og passion for vin og spiritus. Her finder du varer fra små mikrodestillerier side om side med flasker fra de store kendte brands. På trods af at det er en kæde er alle butikker unikke, fra Skagen til Kgs. Nytorv - og altså også her i Odense hvor det hele startede. H.J. Hansen er med et sortiment på mere end forskellige 2.000 produkter med alt lige fra den gode hverdagsvin til de ypperste vine i verden Danmarks førende leverandør indenfor kvalitetsvine og andre livsglæder.
Ud over vin og spiritus kan du købe de flotte vinglas fra det østrigske firma Riedel, der er kendt for at være de bedste på markedet. Du kan også købe de lækre chokolader fra Summerbird og Xocolatl og flere andre delikatessevarer.
H.J. Hansen koncernen opstod i Odense i 1829, hvor urtekræmmer Jørgen Jacob Limkilde kom til Odense fra København og bosatte sig i lejemålet Vestergade 99. Stedet købte han efterfølgende for hele 2.900 sølvrigsdaler af Kirsten Jørgensdatter, enke efter pottemager Peder Rasmussen Cordt. De efterfølgende generationer har udvidet – både sortimentet og antallet af butikker og i dag har koncernen selskaber i ind- og udland og beskæftiger i alt 260 ansatte.