A Hereford Beefstouw Odense
Besøg A Hereford Beefstouw i Odense
Denne hyggelige steak restaurant ligger centralt placeret i Vestergade i Odense, lige over for Odense Rådhus. Indretningen er hyggelig og kunsten på væggene er, takket være lokale gallerier, noget helt særligt.
Sæsonens råvarer i centrum
Restauranten prioriterer at anvende sæsonens friske grøntsager i menuen. Alle retter indeholder et afbalanceret mix af kød og grøntsager og der er masser af muligheder for ekstra tilbehør.
Fra skjorter til steaks
Skjorter og bøffer synes måske ikke at have meget til fælles, men det hindrede ikke skjortefabrikanten Aage Damgaard og hans kone Bitten i at grundlægge A Hereford Beefstouw for mere end 50 år siden. Aage var kort og godt frustreret over manglen på gode spisesteder i Herning, når han skulle tage imod forretningsforbindelser. Så han besluttede at tage sagen i egne hænder, og resultatet blev begyndelsen på ikke kun Hernings, men hele Danmarks første steakhouse.