Fitnessplads Munke Mose
Fitnesspladsen i Munke Mose har mange forskellige redskaber både til børn og voksne, hvor nogle er placeret samlet og andre for sig selv, så man kan konkurrere med hinanden hvis man vil. Fitnesspladsen er placeret lige ved siden af gåstien og cykelstien igennem Munke Mose, samt en udendørs fodboldbane, og man er hellere ikke særlig langt væk fra en hyggelig siddeplads på en bænk ved åen eller gågadenettet.
Fitnesspladsen er perfekt egnet til en fuldkrops kredsløbstræning, noget hygge- eller gruppe workout eller bare som en god mulighed for et stop på løberuten, hvor der er mulighed for styrke-, kredsløbs- og udstrækningsøvelser. Hvis denne fitnessplads ikke er på din løberute eller lidt ude af vejen for lige netop dig, findes der lignende fitnesspladser rundt i byen som du kan finde på Odense Rundt: Fitnesspladser i Odense
Fitnesspladsen er gratis at benytte og tilgængeligt 24/7.