© Foto:
Druen & Bønnen
Druen & Bønnen er et spisested i hjertet af Odenses gågade, lige ved Odense Rådhus og Flakhaven. Restauranten åbnede i 2005 og stedet har udviklet sig fra at være en velbesøgt brunch- og frokost café til også at være en eftertragtet aftenrestaurant. Til frokost serverer de smørrebrød og enkelte lette retter, om eftermiddagen kan du få kaffe og lidt sødt og om aftenen kan du vælge mellem 3 menuer og enkelte retter inspireret af det danske og franske køkken.
Det er også et af de bedste steder i gågaden med udendørsservering, hvis du kan lide at sidde og kigge på de forbipasserende. Mens du slapper af med en god kop kaffe kan du beundre byens rådhus og vores gotisk inspirerede domkirke.