©  Foto:

Det Fynske Dansekompagni

Det Fynske Dansekompagni er en selvproducerende gruppe af dansere og koreografer, der holder til i lokalerne på Hips Dance Studios i Odense Centrum. Siden 2019 har kompagniet skabt adskillige anmelderroste danseværker til teater, galleri, gaderummet og som dansefilm.

Kompagniet holder UGENTLIGE ÅBNE KLASSER for danseglade unge/voksne i Odense! 

Klasser afholdes af medlemmerne i kompagniet, og træner hele kroppen igennem.
Klasserne er åbne for alle, og ligger på et let øvet niveau. Elever i alle aldersgrupper med tidligere træning indenfor cirkus, dans, kampsport, yoga og sport, har haft stor glæde af deres træninger og workshops. 

Der kan findes al information om ugedag og tidspunkt for sæson 2024/2025 på det Fynske Dansekompagnis hjemmeside og Facebookside.

  • De afholdes altid i lokalerne i Hips Dance Studios
  • De er Drop-in og kræver ikke årlig binding
  • Du tilmelder dig klassen via e-mail til info@detfynskedansekompagni.dk
     

DET FYNSKE DANSEKOMPAGNI PÅ SCENEN

Kompagniet er en stærk lokal aktør på Fyn, og tilbyder scenekunstoplevelser forankret i deres brede udvalg af lokale samarbejder såsom Teater Momentum, DYNAMO Workspace & kulturnetværket LunArs. 

Det Fynske Dansekompagnis er som scenekunstnere kendt for deres nysgerrighed på samtidens smertepunkter, såvel som de store emner som kærligheden, ensomheden, sorgen og køn og identitet, og kan opleves i en farverig blanding af udtryk og fortællinger.

Det Fynske Dansekompagni drives af Anna Ting Bech Nissen, Viola Dröse, Christina Dyekjær & Cirkeline Dahl Bondesen.