Den Smagløse Café
Et unikt sted med sin helt egen, særlige charme
Den Smagløse Café har eksisteret i mere end 20 år, men konceptet holder stadig. Indretningen minder om din oldemors stue eller din tyske onkel Udos campingvogn. Her findes unge og gamle, fra Kansas til Armani. Udover kaffe har vi også blade, magasiner og trådløst internet.
I baren finder du alle mulige spil, hvis du har lyst til at udfordre din ven eller veninde, vi har bl.a. backgammon, skak, ludo og selvfølgelige har vi også terninger og rafle-bægre, hvis I skulle beslutte jer til at spille en gang Yatzi, Meyer eller Løgn.
Er du til hygge, fest, quiz eller musik, så har Den Smagløse Café altid noget at byde på. Vi har bl.a. Quiz om mandagen hvor vi giver en del af overskuddet til kultur og velgørende formål. Vi har hver dag i sommerhalvåret åben i vores hyggelige gårdhave, hvor du kan hygge dig med en frisk kop kaffe eller en kold øl.