
Brasserie Fionie
Hos Brasserie Fionie får du det traditionelle franske køkken tilsat de bedste fynske råvarer, kreativitet og kærlighed til maden.
Brasseriet ligger på gammel æbleplantagejord, og derfor er det naturligt for os at have særligt fokus på fynske grøntsager. Vi tilbyder høj kvalitet til en fornuftig pris – og kødet på tallerkenen kommer naturligvis fra nogle af de bedste producenter på vores grønne ø.
Det er heller ikke tilfældigt, at brasseriet bærer navnet Fionie – det betyder nemlig Fyn på fransk. På Fionie får du mad lavet med omtanke.
Kom forbi og prøv vores à la carte-menu med lækre retter som varmrøget laksemousse, carpaccio eller hummerbisque til forret. Til hovedret kan du vælge mellem burger af himmerlandskvæg, ølbraiserede svinekæber, dagens fisk eller en saftig okse-steak med pebersauce. Afslut måltidet med desserter som gateau marcel, tiramisu eller crème brûlée.
Tag også de små med – på Brasserie Fionie kan børn frit vælge mellem flere retter fra vores børnemenu.
Brasserie Fionie ligger ved Odense Congress Center med nem og gratis parkering.