Julie og Emra på bænken i H.C. Andersen Kvarteret

Foto:Johan Joensen

H.C. Andersen Kvarteret

Brosten, bindingsværk og småsprossede ruder. Er det her byens hyggeligste område?

Hvad gemmer sig i H.C. Andersens Kvarter?

Det smukke kvarter bliver ikke kaldt H.C. Andersens Kvarter for ingenting – for på hjørnet af Bangs Boder og Hans Jensens Stræde ligger H.C. Andersens Hus: Det nye museum, som skildrer forfatterens eventyr på en helt unik måde, og med en tilhørende, offentlig have som er eventyrlig på alle tænkelige måder. Foruden museet, finder du også Fyns Grafiske Værksted, souvenirbutikken Klods Hans og et stort gavlmaleri med et portræt af H.C. Andersen.

Hvilke gader omfatter H.C. Andersens Kvarter?                  

H.C. Andersens Kvarter dækker over et område med flere små hyggelige gader, små kroge bag husene og, hvor det hele er centralt placeret i Odense midtby. Kvarteret dækker således over Bangs Boder, Rosengade, Ramsherrred og Overstræde. Rosengade, som i sin tid hed Nygade, blev dengang kaldt for ’Fy-gaden’, da prostituerede holdt til her. Gaden i dag er en smuk gade med roser op ad husenes facader og, hvor gaden leder hen til Rosenhaven, der er en del af det nye Carl Nielsen Kvarter.

De farverige, små huse

De fleste huse, som ligger i Bangs Boder er små, ofte farverige, et-etages huse. Disse blev bygget tilbage i 1500-tallet, hvor reformationen havde slået rod i Danmark. De små huse blev bygget til den fattige del af befolkningen, og lejlighederne i husene var derved små og sparsomt indrettet. I dag har kvarteret et helt andet stempel end et fattigkvarter, hvor husene i dag bliver solgt til høje priser, der kendetegner det, i dag, populære og dyre kvarter.

roser-to-piger-hans-jensens-straede

Foto:Johan Joensen