Haverne i byen
Rundt omkring i Odense, i naturskønne omgivelser, gemmer sig de hyggeligste haver. Både i byens skolehaver og byhaver kan man få jord under neglene og prøve kræfter med naturens vidunderlige muligheder.
Odense åbner den tredje skolehave
Med byens tre skolehaver kan 1000 elever nu selv dyrke deres grøntsager, få større viden om naturen og få en bedre forståelse for bæredygtighed, madkultur og sundhed.
Den første skolehave i Odense åbnede i 2011 på Falen og i 2016 åbnede endnu en skolehave i Holluf Pile. 2020 blev året hvor den tredje skolehave åbnede på Skibhusgården og gjorde det muligt for i alt 44 skoleklasser at arbejde med skolehaverne og naturen helt tæt på og endnu flere skolebørn kan derfor få lov at prøve kræfter med hakkejern og udendørs madlavning.
Foto:Odense Kommune
”Haver til Maver” sætter naturen på skoleskemaet
Læren om natur, bæredygtighed og klima er lige så vigtigt som dansk og matematik. ”Haver til Maver” er en forening, der har et mål om at styrke børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed og har medvirket til at etablere skolehaver i hele landet. Derfor er det blevet muligt at sætte naturen på elevernes skema og dermed give børnene en solid forståelse for samspillet mellem dyrkning, madlavning og natur. Desuden kan eleverne bruge deres evner fra andre fag i naturen, når de eksempelvis skal læse deres opskrifter eller måle havestykker op.
Glade og stolte børn arbejder med bæredygtige verdensmål
Flere af FN’s verdensmål har fokus på bæredygtighed og netop skolehaverne og naturen er en konkret måde at arbejde mod målene på. Samtidig får børnene selv lov at prøve kræfter med at så frø, bruge hakkejern og høste grøntsager og dette medfører begejstring hos børnene. Når de selv er med til at dyrke og høste grøntsager i skolehaverne oplever de hvordan deres mad kommer fra jord til bord og det resulterer i nogle meget glade og stolte børn.
Skolehaverne bliver altså et nyt læringsmiljø, der giver eleverne mulighed for et frirum til at lære på en anderledes måde og kan samtidig medføre nye fællesskaber.
Udover skolehaverne finder man også grønne fællesskaber i eksempelvis Gro Odenses Byhaver.
Gro Odense Byhaver
Mellem Skt. Jørgens Engen og Odense Å ligger den hyggeligste byhave i et dejligt naturskønt område med masser af træer.
Lige ved siden af den smukke Skt. Jørgens Eng finder man Åhaven, der er en unik byhave som blev oprettet i 2015. Den skønne byhave er et fællesskab, hvor man har mulighed for at leje et af havens 65 højbede og plante blomster eller dyrke grøntsager økologisk. Hvis man ikke selv har grønne fingre, men alligevel gerne vil nyde havens dejlige omgivelser, er det også muligt at blive medlem af Gro Odense Byhaver og blot komme og nyde den vidunderlige natur og eksempelvis gøre brug af havens bålsted. Byhaven er desuden vært for forskellige arrangementer gennem året som f.eks. en æblejuicebegivenhed, et terrariumværksted og en forårshavefest som man også kan deltage i som medlem af haven.
Hver onsdag fra klokken 16.30 mødes havens medlemmer. Her har man mulighed for at komme forbi og høre mere omkring byhaven og dens tilbud,