Grønne tips til din ferie i Odense
Her er vores tips til, hvordan du kan gøre en forskel for miljøet mens du besøger Odense.
Selv de små tiltag, kan have et stort aftryk, og vi håber du vil give en hånd med i vores arbejde med at gøre Odense en af de mest bæredygtige destinationer i Danmark.
Gå, tag cyklen eller offentlig transport
Odense er en storby, hvor der er kort til det meste hvad end I går eller cykler.
I Odense findes over 500 km cykelsti, så der er rig mulighed for at udforske området på cykel. Hvis du ikke selv har en cykel med, er der flere muligheder for at leje cykler i byen.
Skal I på en længere tur, er der rig mulighed for tage offentlig transport når du rejser til eller fra Odense. Fra banegården kan I nemt komme med toget rundt i resten af landet, med regionaltoget til Sydfyn eller tage en bus til af de andre byer Fyn.
Hvis I tager bilen til Odense, er det oplagt at holde på Odense Parkering Syd og tage letbanen ind til centrum.
Bo på et af byens grønne hoteller
Skal du overnatte i byen, er der en række hoteller hvor du kan sove med god samvittighed. I Odense har vi en række miljøcertificerede hoteller, hvor miljø og grøn omstilling er i højsædet.
Det er muligt at læse mere om stedernes bæredygtighedsindsats og miljøcertificering på deres hjemmeside.
Spis, hvor der er fokus på lokale råvare og økologi
Odense har en alsidig madscene, hvor man uden problemer kan finde noget til enhver smag. En række af byens restaurationer har fokus på lokale råvare, økologi og at minimere madspild.
Lad dig friste af byens mange spisesteder, gå selv på opdagelse eller prøv en eller flere af vores forslag nedenfor.
Besøg de lokale butikker og markeder
I Odense findes en række hyggelige antik- og genbrugsbutikker, hvor du kan købe second-hand tøj, møbler eller brugsgenstande. Når du køber genbrug, bidrager du til at øge den cirkulære økonomi.
Besøg også gerne vores lokale madmarked, Storms Pakhus, hvor du foruden at kunne smage på mad fra hele verden, kan deltage i en række arrangementer, som f.eks. Veras Marked med second-hand tøj
Husk de gode vaner
Vi håber at du vil huske de gode vaner hjemmefra, når du er på ferie i Odense, og derved bidrager til en grøn og ren by. Selv en lille indsats, kan have et stort positivt aftryk.
Sorter gerne dit affald, de steder hvor der er mulighed for det. Sluk for strømmen og spar på vandet. I Odense findes en række vandposter, så husk vandflasken og fyld den op når tørsten melder sig, og du sparer derved både penge og plast.