Høstæbler i kurv

Gårdbutikker på Fyn

Foto: Colourbox

Fyn der ligger i hjertet af Danmark, danner ramme for eventyrlig natur og er kendt for at være Danmarks have. Traditioner inden for landbrug og gartneri, friske råvarer og økologi er i højsædet og det kan I opleve på nært hold hos øens unikke lokale gårdbutikker.

Løgismose Mejeriudsalg

Smag, holdning og håndværk. Det er tre essentielle nøgleord, som Løgismose driver deres virksomhed ud fra. Det afspejles bl.a. i deres delikate specialiteter der sælges i deres mejeri-udsalg i Broby, hvor I finder et stort udvalg af oste, vine og delikatesser. Så hvis I endnu ikke har smagt den fynske delikatesse rygeost, så byder muligheden sig her, hvor den altid kan købes friskrøget. I kan også lade det dygtige personale vejlede jer blandt et utal af smagsrige vine eller forkæle jer selv med økologisk chokolade fra Summerbird.

https://smagenaffyn.dk/loegismose

 

De fynske gårde

Går I op i kvalitet og dyrevelfærd, så skal I lade turen gå forbi De Fynske Gårde. Her går dyrene på græs om sommeren og i løsdriftsstald om vinteren og får primært foder fra gårdenes egne marker. Det møre smagfulde kød er altid af høj kvalitet og I kan bl.a. finde det på en række fynske restauranter. I har selvfølgelig også mulighed for at handle i gårdbutikken der ligger i Morud, lidt uden for Odense, I kan eksempelvis få noget lækkert til grillen og ovenikøbet få delikate opskrifter med, på hvordan I tilbereder kødet til perfektion,

https://smagenaffyn.dk/gaardbutikker

 

Nybro frugtplantage

Hvem elsker ikke nypresset juice? Hos Nybro Frugtplantage nær Kerteminde, bliver alt dyrket og håndplukket og mosten bliver fremstillet på plantagens eget mosteri. Plantagen er beliggende i det smukkeste landskab og meget tæt på vandet. I den tilhørende gårdbutik, har I mulighed for at smage på de forskellige æblemostvarianter, hvilket bl.a. er æblemost med solbær og æblemost med hyldeblomst. I kan også selv plukke frugt i plantagen, komme på rundvisning eller måske kaste jer ud i en skattejagt efter guldæbler. Desuden byder gårdbutikken på mange andre delikate varer, som marmelader, honning og forskellige frugter.

https://smagenaffyn.dk/nybro-frugtplantage

 

Ønsker I mere viden og inspiration om flere fynske gårdbutikker, så giver siden her et godt overblik.

https://smagenaffyn.dk