Sct. Albani Kirke
Sankt Albani Kirke er den katolske kirke i Odense, der primært betjener herboende polske, tyske og vietnamesiske katolikker. Den nuværende Albani Kirke er ikke den middelalderkirke, hvor kong Knud den Hellige blev myrdet i 1086. Den kirke lå halvvejs mellem den nuværende Sankt Albani Kirke og Odense Domkirke, der erstattede den gamle kirke, da den blev fjernet omkring 1540. Placeringen af den oprindelige kirke er markeret i fliserne på Albani Torv.
Kirken er en neogotisk kirke med et 54 meter højt tårn. Bygningen blev designet af den tyske arkitekt Ludwig Schneider fra Breslau. Glasmalerierne blev skabt af Georg Schneider fra Regensburg i Bayern. Orglet er skabt af firmaet Gebrüder Rieger fra Jägerndorf i østrigske Schlesien, og altertavlen, der er skåret i træ, er skabt i 1908 af Konrad Martiner fra Sankt Ulrich i Tyrol. Kirkens 4 klokker er fremstillet i Tyskland.
Se venligst hjemmesiden for en liste over messer.