H.C. Andersens Hus

Foto: Rasmus Hjortshøj

I 2021 åbnede den største nye attraktion i Odense i mange år - det nye H.C. Andersen Hus. Museet er tegnet af den berømte japanske arkitekt Kengo Kuma og består af både indendørs og udendørs rum, der tilsammen strækker sig over 12.600 m2.

To tredjedele af museet befinder sig under jorden og det er omgivet af en eventyrlig have, der i sommerhalvåret bugner af et farvestrålende blomsterflor og små, unikke, grønne miljøer.

Andersen og Odense

H.C. Andersen blev født i Odense i 1805 og hans eventyr er givet Danmarks største bidrag til verdenskulturen. Til trods for at historierne blev skrevet for mange år siden, er de stadig højt elsket og vækker fantasi, fordybelse og inspiration hos både børn og voksne i hele verden.

Verdensberømt digter – verdensberømt museum
I 2023 satte New York Times Odense på listen over de 52 steder i verden, turister bør besøge, og det nye museum indgår som en af hovedårsagerne til den flotte omtale af Odense. 

“H.C. Andersens Hus taler ikke om H.C. Andersen – det taler som H.C. Andersen” Henrik Lübker - H.C. Andersens Hus

Gå på opdagelse i Andersens Odense

Barndommen kom til at spille en stor rolle for digteren, og mange af eventyrene tager udgangspunkt i oplevelser fra barneårene. Det er derfor naturligt, at Odense har en særlig forpligtelse til at tage vare på arven efter og formidlingen af H.C. Andersens liv og værk og den kultur, som dannede ramme herom.

Oplev Odense og gå i fodsporene på den verdensberømte digter. Samtidigt kan du opleve den pulserende storby, som Odense er blevet til og har du ikke været forbi for nyligt, vil du nok blive overrasket over, hvor stor en transformation, bymidten har været igennem.

H.C. Andersens Hus - en verden, du tror, du kender

H. C. Andersens fantastiske fortællinger udgør også fundamentet for en helt ny type museum, der rumliggør oplevelsen af Andersens litterære univers og iscenesætter en levende verden, et totalkunstnerisk rum, hvor arkitektur, lyd, lys og en strøm af billeder hele tiden skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr.

Som museum og oplevelsesattraktion dyrker H.C. Andersens Hus forundringen, fantasien og eventyroplevelser, der vækker til eftertanke og skaber nye perspektiver på os selv, naturen og samfundet. Formidlingen på museet bliver således ikke bare om Andersen, men i høj grad som Andersen og hans litterære univers.

Foto:Jonas Legarth

Et besøg på det ny museum vil rumme flere spørgsmål end svar: Om Andersens romantiserede barndom, om hans uforløste kærlighedsliv, om konstant at være på vej i forsøget på at finde sin plads i livet, stikke ud, slippe væk, finde hjem.

Eventyrene er velkendte, men opfører sig ikke helt, som vi husker dem, når de besøgende selv må udleve dem: Når det er deres egen skygge, der begynder at leve sit eget liv, når de er kejseren i Kejserens nye Klæder, eller når de selv skal finde modet til at åbne dørene til hundene i Fyrtøjet.

Du kan finde flere artikler om H.C. Andersen og informationer om lokale attraktioner her H.C. Andersens Hjemby.

©VisitOdenseFoto:Daniel Jensen

Spørgsmål og svar

Her har vi samlet de spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med det nye museum.

Ja, det skal du. Klik her https://shop.odensebysmuseer.dk/dk/billetter/h-c-andersen og book din billet til den dato og tidspunkt, du er interesseret i. Hvis der er overskydende billetter vil de blive solgt i museet, men man kan sagtens komme ud for at hele dagen er udsolgt på forhånd, hvis man tager chancen og dukker op uden at booke.

Museet laver ikke rundvisninger inde i huset. Du kan booke en introduktion til H.C. Andersens Hus ude i haven. Introen varer 30 minutter og koster kr. 650,- max 30 personer. Derefter kan gæster besøge huset på egen hånd.

Det nye museum kan maksimalt tage imod 250 gæster ad gangen.

Selve museet dækker 5600 m2 - 2/3 befinder sig under jorden. Haven dækker 7000 m2 og til sammen er hele museumsarealet 9000 m2.

H.C. Andersens Hus
H.C. Andersen Haven 1
5000 Odense C

Google Maps

WEB

En stor del af oplevelsen i det nye museum kommer fra lydsporet i dit headset, der guider dig rundt i museet. 

Hvor gammel skal man være for at bruge headset?
Anbefalingen fra producenten og museet er fra 7 år og op. Når du booker billetterne kan du vælge billetter til børn under 7 - så booker du ikke et headset.

Høretab
Det vil være muligt at benytte headset selvom man har høreapparat.

 

Hvilke sprog?
Den guidede tur i dit headset kan være på dansk, engelsk eller kinesisk.

P-15 i Odense P er tættest på huset. Du kan gå direkte fra P-kælderen via opgang P-15 og ind på museumsområdet.

 

Turistbusparkering

  • korttidsparkering i bymidten (f.eks. i Sortebrødrestræde) er til afsætning/afhentning af turister.
  • Langtidsparkering skal ske strækningen mellem Havnegade 106 og 110.

 

Vi har to klapvogne i museet til udlån. Det er ikke tilladt at medbringe egne barnevogne og klapvogne.

Der er plads i haven til at du kan spise din medbragte mad. Hvis du ikke har taget noget med er der mulighed for at købe noget i museets restaurant DEILIG, der drives af Meyers.

Museet er kørestolsvenligt. Man kommer ned til eventyrlandet i underetagen via en lang (ca. 110 meter) let skrånende ’rampe’, men den er kørestolsvenlig. Man kan dog også vælge at tage elevatoren.

Nej det må du ikke - heller ikke selvom den er lillebitte, sidder i en taske eller er smaddersød. Desværre.